Martinus, Darwin og intelligent design

Bog af Ole Therkelsen – måske det største kvantespring inden for sit emne siden Darwins bog om arternes oprindelse i 1859.

Både darwinismen og intelligent design-teorien er meget forenklede hypoteser. Livets og det levende væsens essens og agens mangler helt. – En tredje og perspektivrig løsning præsenteres imidlertid af den danske åndsforsker Martinus (1890-1981) og hans omfattende åndsvidenskab eller kosmologi på ca. 8000 sider, som helt er blevet overset i de seneste år i den offentlige skabelsesdebat.

Bogen byder på en interessant og perspektivrig indfaldsvinkel og begrunder både darwinismens og intelligent design-teoriens lokale position og berettigelse. Martinus argumenterer for en bevidsthedsbaseret evolution, der bl.a. baserer sig på de levende væseners egen bevidsthed og erfaringsdannelse. Bogen giver også et indblik i menneskets fremtidige udviklingstrin.

Bogen henvender sig til alle, der interesserer sig for udvikling, hvad enten det er ud fra en naturvidenskabelig, åndelig eller religiøs synsvinkel. Bogen kan også læses som en introduktion til Martinus Kosmologi.

Cand. polyt. et scient. Ole Therkelsen (f. 1948) skriver dels på baggrund af sin uddannelse som kemiker (DTU) og biolog (KU), dels ud fra sit livslange engagement i Martinus Kosmologi. Siden 1980 har han holdt over 1200 foredrag om kosmologien i femten lande på seks forskellige sprog, hvoraf flere kan høres på www.oletherkelsen.dk

Den tredje løsning –

Martinus, Darwin og intelligent design

af Ole Therkelsen

Debatten fra USA om darwinismen og intelligent design nåede Danmark ved årtusindskiftet.

Overskrifter som “Gud eller Darwin” florerer i artikler og læserbreve. Debatten om udviklingslæren og skabelsesteorien bærer præg af, at der kun er to mulige forklaringer: Darwinismen, der er en materialistisk udviklingslære, og en religiøs skabelsesteori, der i form af intelligent design er fremsat som en videnskabelig hypotese.

Intelligent design i USA er en religiøs bevægelse, der bekæmper et materialistisk livssyn bl.a. ved at modbevise Darwins teori om arternes gradvise udvikling. Darwin skrev nemlig, at hvis det kunne bevises, at der har eksisteret en kompleks organisme, som ikke er blevet formet ved successive små modifikationer, ville hans teori fuldstændig bryde sammen. Når man mener at have modbevist Darwin, konkluderer man, at der må være en anden årsag. Der må være en intelligent årsag – underforstået Gud. Imidlertid forklarer intelligent design-teorien overhovedet ikke, hvordan den intelligente skabelse har fundet sted. Men officielt fremføres intelligent design som en videnskabelig hypotese, helt uafhængig af Bibelen og al religion. Hvis intelligent design-teorien var videnskabelig, ville man kunne undervise i intelligent design i biologitimerne.

De to mest fremtrædende fortalere for intelligent design i USA er biokemikeren Michael Behe, der har introduceret begrebet “irreducibel kompleksitet”, og filosof og matematiker William Dembski, der har introduceret “specificeret kompleksitet”. Begge argumenterer for, at cellens komplekse biokemiske systemer ikke kan være opstået ved en lang række tilfældigheder eller mutationer, hver med sin udtrykkelige overlevelsesfordel. Et komplekst system fungerer først, når alle dele er på plads, hvilket medfører, at de enkelt forekommende mutationer før alle delene er på plads ikke kan give den øjeblikkelige overlevelsesfordel, som darwinismen kræver. I biokemien findes der mange argumenter for et intelligent design, og mig bekendt har videnskaben endnu ikke kunnet gøre rede for, hvordan livet er opstået, og hele cellens biokemi er kommet på plads.

Den moderne udviklingslære baserer sig på mutationer og naturlig selektion. Teorien om den naturlige selektion kan sammenfattes i fire punkter: – 1. Organismerne producerer mere afkom, end der rimeligvis kan overleve. Dermed er kampen for tilværelsen et uundgåeligt faktum. – 2. Den enorme variation i naturen er stort set genetisk betinget. – 3. Jo bedre en vis organisme er tilpasset til at leve i sit miljø, desto større muligheder har den følgelig for at videregive og sprede sine positive overlevelsesegenskaber. – 4. Ved denne udvælgelsesmekanisme tenderer de positive egenskaber til at blive akkumuleret og de negative til at blive frasorteret. Darwins evolutionsteori i en nøddeskal er: Mutation > variation > selektion > akkumulation > evolution.

Ifølge evolutionsteorien udgør samspillet mellem mutationerne og selektionen således udviklingens drivkraft. Selv om darwinismen i sin enkle form måske er rigtig nok, kan den ikke nødvendigvis forklare al ting. Selv om alle biologiens fysiske observationer er korrekte nok, er det ikke noget bevis på, at spekulationerne i årsagen til udviklingen også er korrekte. En ting er at konstatere evolutionsmekanismen, noget helt andet er at begrunde årsagen eller forklare drivkraften. Uden benægtelse af denne mekanisme kan der argumenteres for, at de levende væseners egen bevidsthed er drivkraften i evolutionen. En fysisk mekanisme i en maskine eller i naturen kan udmærket eksistere som en virkning af bevidsthed. En bevidsthedsbaseret udviklingslære udelukker nemlig ikke mutationens nødvendighed. Mutationerne er nødvendige for at lave de for en højere udvikling krævede tekniske forbedringer i den fysiske organisme. I matematik lærte jeg at skelne mellem en nødvendig og en tilstrækkelig betingelse. Mutationer er nødvendige, men ikke tilstrækkelige til at føre udviklingen fremad og opad.

Både darwinismen og intelligent design er efter min mening meget forenklede hypoteser. Livets og det levende væsens essens og agens mangler totalt. – En tredje og perspektivrig løsning præsenteres imidlertid af den danske åndsforsker Martinus (1890-1981) og hans omfattende åndsvidenskab eller kosmologi på ca. 8000 sider, som helt er blevet overset i den offentlige skabelsesdebat. Ligesom Darwins bog om arternes oprindelse i 1859 udgjorde et kvantespring i forståelsen af dannelsen af de komplekse organismer, udgør Martinus’ udviklingslære et tilsvarende nyt kvantespring i vore dage.

Inspireret af debatten om Darwin og intelligent design har jeg på baggrund af min uddannelse som kemiker og biolog og mit livslange kendskab til Martinus Kosmologi skrevet bogen “Martinus, Darwin og intelligent design”, der redegør for en meget omfattende og komplet kosmisk udviklingslære, der begrunder både darwinismens og intelligent designs lokale position og berettigelse. Når debatten mellem teologer og biologer har kunnet rase i 150 år siden udgivelsen af “Arternes oprindelse” i 1859, skyldes det, at begge fløje har en partiel god sag.

Martinus’ tredje løsning viser, at det ikke drejer sig om et “enten eller”, men i stedet om et “både og”. Han påpeger, at skabelse og udvikling er uløseligt knyttet sammen: 1. Enhver skabelse går gennem flere udviklingstrin. 2. Enhver udviklingsproces er en skabelse. Både skabelsen og evolutionen er udtryk for en bevidsthedsbaseret, men dog gradvis udviklingsproces! – Den levende natur bruger evolutionen som et redskab i den igangværende bevidsthedsbaserede udviklingsproces, der ifølge Martinus skulle føre frem til skabelsen af det fuldkomne menneske. Den virkelige drivkraft i evolutionen skulle være en af materien helt uafhængig, altid tilstedeværende og konstant eksisterende individuel bevidsthed med vilje og evne til udvikling.

Biologerne mener, at der findes selviske gener, der har et egoistisk ønske om overlevelse. Udtryk som det stærkeste handyrs gener vil overleve, høres ofte. Men hvordan skulle et dna-molekyle eller fysisk gen kunne have et sådant ønske? – Et ønske om overlevelse kan umuligt være en egenskab ved den fysiske materie eller tilfældige reaktioner. Hvordan skulle en fejlkopiering i dna-strengen, en såkaldt mutation, kunne have fået et sådant ønske? – At generne eller den fysiske materie skulle besidde en selviskhed og et ønske om overlevelse er en antagelse, der mig bekendt ikke er bevist. – Det er en som videnskab forklædt religiøs antagelse! – Den materialistiske videnskab er religiøs, fordi man tror på, at den livløse materie er ophav til livet. Man tror på, at materien er identisk med livet. Man tror på døden og på materien.

Martinus Kosmologi ser ikke viljen til overlevelse som en fysisk materieegenskab, men som en egenskab ved bevidsthedsfænomenet, der eksisterer helt uafhængigt af den fysiske materie. Det er ifølge Martinus bevidstheden, der bruger materien og ikke omvendt! –

Et af filosofiens største problemer er netop relationen mellem krop og ånd, mellem materie og bevidsthed. Martinus har i sit hovedværk Livets Bog 1-7, givet sit bud på dette problems løsning, især under emnet “Kosmisk kemi” på 800 sider i hele Livet Bog, bind 2-3. Meget kort kan bevidsthed defineres som evnen til at opleve og til at handle og manifestere sig. Bevidsthed er altså evnen til at manipulere og bruge materien. Materien ses altså ikke som identisk med livet, men som materiale for bevidstheden. Kroppen og bevidstheden er to forskellige ting. Når bevidstheden er i kroppen, har vi et levende væsen, og når bevidstheden forlader kroppen har vi et lig. Ligesom videnskaben mener Martinus, at energi har en evig eller konstant eksistens. At noget ikke kan blive til af ingenting, og at noget ikke kan blive til ingenting er noget af det mest grundlæggende i Martinus Kosmologi. Det indebærer, at livet og bevidsthedsfænomenet ligesom energien også har en evig eller konstant eksistens. Det er lige så umuligt at forklare, at bevidsthed kan opstå af noget livløst, som det er at forklare, at energi kan opstå af ingenting. Biologien angiver rent materielle årsager til evolutionen, og forklarer livs- og bevidsthedsfænomenet som egenskaber ved den fysiske materie. Den komplekse organiske natur skulle således have en immanent årsag i form af en i materien iboende egenskab. Planer, ideer, erfaringer, og andre bevidsthedsmæssige faktorer skulle således ifølge videnskaben ikke spille nogen rolle i evolutionen. Det afvises totalt, at evolutionen skulle kunne have en transcendent eller usynlig bevidsthedsmæssig årsag, der ligger uden for den fysiske materie.

Udgangspunktet for Martinus’ kosmiske udviklingslære er imidlertid evige årsager i forbindelse med eksistensen af det evigt fungerende liv, der er i besiddelse af en evig vilje og evne til udvikling. Titlen på kap. 13 i min nye bog er “Livets evige indsamling af information”, hvor der i detalje forklares, hvordan resultatet af alle planer og ideer, oplevelser og erfaringer, af al træning og øvelse ved en særlig evne kan akkumuleres i bevidsthedsmæssige strukturer, der siden ved en “bevidsthedsmæssig selektion” af mutationerne kan overføre denne tidligere indhøstede viden og kunnen til generne. Ved en bevidsthedsmæssig selektion kan selvindsamlet og teoretisk information downloades i en fysisk virkelighed i dna-molekylerne. Og her er vi nået til grundlaget for, at et intelligent design kan føres ud i en fysisk virkelighed uden nogen guddommelig mirakelskabelse! – Ved den åndelige selektion udvælges de gener, der er i resonans eller på bølgelængde med bevidsthedsmæssige energier.

Bevidsthedens evige skabeevne, der overlever den fysiske krops undergang, udgør et morfogenetisk kraftfelt, der ad elektrisk, magnetisk vej kan virke ind på den fysiske materie, bl.a. ved at downloade information i dna-molekylerne. Muterede gener med korrespondance til bevidsthedens skabeevne vil blive udvalgt og overleve, mens gener med mutationer uden bevidsthedsmæssig understøttelse vil forsvinde fra genpuljen. Ifølge Martinus’ åndsvidenskab er der altså tale om en åndelig udvælgelse af de mest overlevelsesdygtige gener. Darwins naturlige selektion har således ikke sin rod i den fysiske materie, men derimod i en åndelig selektion af generne. Den store informationsophobning i dna-molekylerne skyldes altså ifølge Martinus ganske enkelt det levende væsens egen indsamling af information. Kan en udviklingsteori være mere logisk?

Er det ikke mærkeligt, at biologien forklarer, at livet starter med dna-molekylernes ufattelig store mængde viden og information, som kommer ud af den blå luft ved tilfældigheder, og at den igennem hele livet indsamlede viden og erfaring blot forsvinder ud i den blå luft, når man dør. Informationen i dna’et er altså kommet ud af et intet, og al den ved livets ende indsamlede information forsvinder ud i et intet. – Information opstår ved tilfældigheder, og al indsamlet information går tabt! – Er det ikke nærmest at sammenligne med et absurd teater?

Hovedhjørnestenen i den materialistiske opfattelse er, at mutationer og tilfældigheder er basis for al udvikling. Kun uintelligente årsager kan anses for at være videnskabelige. Der er således ikke plads til en mening med evolutionen. Konsekvensen af denne tilfældighedsteori bliver jo, at livet er meningsløst, og at vi alle må acceptere at leve med denne meningsløshed.

Martinus mener, at udviklingen ikke er et resultat af tilfældigheder, men derimod af et bevidsthedsliv med erfaringsdannelse og akkumulation af information. Således vil ingen oplevelse, erfaring, træning eller øvelse være spildt i forhold til evolutionen. Udviklingen går fremad, fordi individets erfaringssum hele tiden vokser. Se, det giver livet mening! – Der findes ingen anden logisk forklaring på både skabelse og udvikling end tanker, oplevelse og erfaring. Det gamle ord, øvelse gør mester, viser sig således at være kernen i al evolution.

Ilya Prigogine, Erich Jantsch og Jesper Hoffmeyer søger også efter en tredje forklaring på dannelsen af de komplekse organismer i naturen. Her fremføres det, at naturen er selvorganiserende. Men selv om man bruger der fine ord “selvorganiserende” forklarer det i virkeligheden ingenting! – Biologien kan ikke angive nogen som helst logisk årsag til livets opståen og organiseringen af de komplekse organismer i naturen! – Man angiver selvorganisering og tilfældigheder som årsag til livets opståen og strukturering, men det er ingen forklaring. Tilfældigheder og selvorganisering er lig nul forklaring. Og så kunne man spørge sig: Kan man tillade sig at kalde noget for selvorganiserende og tilfældigt, fordi man ikke kan finde årsagen til det – og så bagefter erklære, at det er videnskab? – Men tilfældigheder og meningsløshed virker åbenbart for de fleste som en mere acceptabel forklaring end årsags- og virkningsloven.

Ifølge Martinus er evolutionen ikke styret af tilfældigheder, men den er et produkt af bevidsthed og lovmæssigheder. Martinus’ analyser viser, at evolutionen er ikke alene lovbunden men også designet. Med sit kendskab til principperne og lovene for udvikling har det været muligt for Martinus at forudsige udviklingens retning mod det fuldkomne menneske.

Ole Therkelsen, cand.polyt et scient