Det hemliga tecknet i Martinus’ brev till Krishnamurti 1924

Det hemliga tecknet i Martinus brev till Krishnamurti 1924

av Ole Therkelsen

Med utgivningen år 2015 av Den eviga världsbilden, del 6, med symbolerna nr 78–100, har alla Martinus symboler getts ut. För att vara så fullständig som möjligt, offentliggörs härmed det symboliska tecken som Martinus använde i sitt brev till Krishnamurti år 1924. På Martinus minnesdag i Martinus Center, Klint, lördagen den 13 augusti höll Ole Therkelsen en presentation med rubriken ”Det hemliga tecknet”.

  1. FÖRVÄNTNINGARNA PÅ EN NY VÄRLDSLÄRARE

Liksom Kristus talade om sin återkomst, hade världsläraren Buddha också profeterat om sin återkomst som Maitreya eller Maitreya Buddha. I början av 1900-talet framfördes i teosofiska kretsar också profetior om att det skulle komma en ny Messias, en Kristus eller Lord Maitreya. Annie Besant (1847–1933), som i en lång rad år var president för Teosofiska samfundet, skrev en bok och höll många föredrag om detta ämne.

Teosoferna höll således i hög grad utkik efter den nya världsfrälsaren. För att motta och hjälpa den kommande stora andliga läraren skapades år 1911 en global organisation i Indien med namnet ”Orden för Stjärnan i Öster” – ”The Order of the Star in the East”. Annie Besant blev år 1909 lärare och mentor för den14-årige Krishnamurti (1895–1986), och kort tid därefter adopterade hon Krishnamurti och hans yngre bror.

 

Se VIDEO med tal på 23 min av Ole Therkelsen den 13.08.2016 i Martinus Center Klint

Krishnamurti uppfostrades i tron att han skulle bli den nya världsfrälsaren, den återkomna Kristus. Krishnamurti sattes som 15-åring in som överhuvud eller president för ”Stjärnan i Öster”, och senare samma år, den 29 maj 1911, uttalar han som 16-åring sina första officiella ord vid en kongress i det teosofiska samfundets huvudkvarter i London.

Den första artikeln i boken Martinus – som vi minns honom (Världsbilds förlag) är ett utdrag ur den dagbok som Lars Nibelvang (1879–1948) skrev år 1925, där det finns ett helt kapitel om Krishnamurti och världslärarproblematiken med rubriken ”Vår inställning till orden ’Stjärnan i Öster’”.

 

Martinus’ brev, der var skrevet på dansk, blev dateret i København torsdag den 4. december 1924 og stilet til Præsidenten for Stjernen i Øst, Hr. J. Krishnamurti. Da Martinus i de syv første år 1921-1928 skulle leve helt anonymt, underskrev han ikke brevet med navn, men med et symbolsk tegn, der skulle være forståeligt for ethvert åndeligt højt udviklet menneske.

Martinus’ underskrift, som ikke blev brugt i brevet til Krishnamurti Jiddu i brevet dateret den 4. december 1924

Figur 1. Martinus’ underskrift

 

  1. BREVET MED DET HEMLIGA TECKNET

År 1924 närvarade Martinus vid ett föredrag i Odd-Fellowpalæet, där Annie Besant talade om den kommande världsläraren Krishnamurti. Efter att ha hört Besants föredrag, fick Martinus en stark impuls om att han skulle skriva ett brev till Krishnamurti om den nya världsimpulsen.

Det fanns ingenting sårande i det två sidor långa brev som Martinus skickade till Krishnamurti. Det var mycket vänligt och kärleksfullt. Martinus upplyste endast om att det i den nära framtid, från Danmark, skulle utgå en världsupplysning som var ett försvar för alla existerande varelser (se vidare Livets Bog del 1, st. 14–15). Han skisserade också upp den stora omfattningen av denna världsupplysning och dess natur, varför han kände sig manad att på det mest kärleksfulla sätt meddela att det skulle kunna bli till stor glädje för Krishnamurti själv och bli till välsignelse för många människor, om han skulle känna sig motiverad att studera eller sätta sig in i det danska språket. Martinus bad honom att inte uppfatta det som en uppmaning eller som om han skulle bli ålagd något ansvar. Med stor tolerans uttryckte Martinus samma värme och kärlek gentemot honom, oavsett vad han skulle bestämma sig för.

Da Martinus i de syv første år af sit arbejde 1921-1928 skulle leve helt anonymt, underskrev han ikke brevet med navn, men med et symbolsk tegn, der skulle være forståeligt for ethvert åndeligt højt udviklet menneske.
Den 24. dec. 1924 skrev Martinus et brev til Præsidenten for Stjernen i Øst, Hr. J. Krishnamurti.

Tecknet från Martinus brev till Krishnamurti. © Martinus Institut 1981

Martinus brev, som skrevs på danska, daterades i Köpenhamn till torsdagen den 4 december 1924, och var adresserat till presidenten för Stjärnan i Öster, herr J. Krishnamurti. Då Martinus under de första sju åren, 1921–1928, skulle leva helt anonymt, skrev han inte under brevet med namn, utan med ett symboliskt tecken, som skulle kunna förstås av varje andligt högt utvecklad människa. När Martinus senare stod till förfogande för världen, skulle utlösningen av ett igenkännande av deras gudomliga släktskap inte kunna utebli. Under årens lopp har det funnits många gissningar i omlopp om hur det gåtfulla och hemliga tecknet såg ut. Efter utgivandet av alla Martinus sammanlagt 100 symboler i symbolverket Den eviga världsbilden den 9 maj 2015, offentliggörs detta tecken härmed i Kosmos – 92 år efter att brevets skickades.

 

  1. TRE SKRIFTLIGA OMNÄMNANDEN AV MARTINUS BREV TILL KRISHNAMURTI

Martinus brev till Krishnamurti har omnämnts offentligt två gånger i den danska tidskriften Okkultisten, nämligen i februari 1941 och april 1943. I det senare omnämnandet står det att brevet hade undertecknats med ”det initierade praktfulla flamkorset”.

Under rubriken ”Från arbetsmarkerna” kunde man läsa: ”Martinus skickade torsdagen den 4 december 1924 en uppmaning på danska till Krishnamurti om att sätta sig in i detta språk och Livets Bogs kommande beskrivning av världsbilden. Här ställs i utsikt att de två lärarnas förjordiska släktskap skulle komma att avslöjas senare. Även vi gläder oss åt att bli vittne till en ny bekräftelse på alla religioners enhet och gemensamma källa” (Okkultisten, februari 1941, sid. 39).

I en intervju med Heinrich Hansen nämns brevet också: ”Vid denna tidpunkt hade den unga Martinus Thomsen dykt upp på arenan, som i ett brev från den 5/12 1924 hade uppmanat presidenten för orden Stjärnan i Öster, herr J. Krishnamurti, att lära sig danska för att kunna studera det storverk om livet som M. höll på att utarbeta, men trots att brevet hade undertecknats med det initierade praktfulla flamkorset, blev det inte besvarat.” ( Okkultisten, april 1943, sid. 82).

Alf Lundbeck (1904–1990) har i sina dagboksanteckningar, Dagbogsblade, Dage med Martinus 1928–1932, också skrivit ett litet avsnitt om brevet till Krishnamurti. Lundbeck uppger att Martinus skrev brevet för att skydda Krishnamurti mot att begå misstag, som han senare bittert skulle ångra, och för att bidra till att denna sak inte skulle drivas för långt, vilket skulle medföra ledsamheter för alla parter.

Lundbeck skriver: ”Martinus skrev inte under brevet med sitt namn, utan med ett tecken, som endast skulle kunna förstås av högt utvecklade människor. Martinus visade mig kopian av brevet och läste det högt för mig en dag, när jag var inne hos honom.”

Men vilket tecken skrev Martinus under brevet med? Ja, ända sedan dess har detta hemliga teckens utseende varit lite av ett mysterium.

Det symbolske tegn, der var på forsiden af skitsebogen, brugte Martinus også som underskrift i sit brev til Krishnamurti den 04.12.1924. som i 1924 Martinus underskrev sit brev til Krishnamurti med. Det tegn, som Martinus brugte som underskrift, var en trekant med flammer inden i et hjerte, der var omgivet af et lysende strålehav. Flammerne, der udgår fra trekantens tre sider, er ligesom de gul-grønne flammer på den trekant, der symboliserer “det fuldkomne menneske i Guds billede” på symbol nr. 21 i Det Evige Verdensbillede, bog 2. Det fuldkomne menneske kan dagsbevidst opleve de kosmiske livsfacitter og verdensaltets struktur. Samme år 1924 anskaffede Martinus sig en skitsebog, hvis forside bærer titlen: Forstudie til Fremstilling af “Livets Bog” i Billeder. Man kan læse mere om historien bag denne skitsebog i Julebrev 2011, www.martinus. På skitsebogens forside ser man det samme tegn, som Martinus senere på året brugte i brevet af 04.12.1924, nemlig en trekant med flammer inden i et hjerte omgivet af et strålevæld.
Martinus skitsebog 1924. Forside. Forstudie til fremstilling af Livets Bog i billeder. © Martinus Institut 1981. www.martinus.dk

Framsidan av Martinus skissbok från 1924. Förstudie till ”Livets Bog” i bilder.
Källa: Julbrev 2011, www.martinus.dk. © Martinus Institut 1981

 

  1. DET SYMBOLISKA TECKEN SOM MARTINUS SKREV UNDER SITT BREV MED

Det tecken som Martinus använde som underskrift var en trekant med flammor inuti ett hjärta, som var omgivet av ett lysande strålhav. Flammorna som utgår från trekantens tre sidor, påminner om de gulgröna flammorna på den trekant som symboliserar ”Den färdiga människan som Guds avbild” på symbol nr 21 i Den eviga världsbilden, del 2. Den fullkomliga människan kan på ett dagsmedvetet plan uppleva alla kosmiska livsfacit och världsalltets struktur.

Samma år, 1924, skaffade sig Martinus en skissbok, vars framsida har titeln Förstudie till framställning av ”Livets Bog” i bilder. Man kan läsa mer om historien bakom denna skissbok i Julbrev 2011 på www.martinus.dk. På skissbokens framsida ser man samma tecken som Martinus senare det året använde i brevet den 4 december 1924, nämligen en trekant med flammor inuti ett hjärta omgivet av ett strålhav.

Under det ovan nämnda tecknet hade Martinus på denna framsidessymbol lagt till ett nytt element, nämligen två händer i en handtryckning som symbol för förlåtelse, vänskap och kärlek. Vid själva utgivandet år 1932 valde Martinus emellertid att ta med strålkorset på framsidan av Livets Bog (se symbol nr 41, Den eviga världsbilden, del 4).
se Utkast till framsida av Livets Bog omkring år 1928. © Martinus Institut 1981. www.martinus.dk
  1. UTKAST TILL FRAMSIDA AV LIVETS BOG

Det tecken i brevet som Martinus år 1924 hade skickat till Krishnamurti, användes senare i ett utkast till framsida av Livets Bog, som han också målade på en glasskiva omfattande 8 x 8 cm. Med hjälp av denna glasskiva kunde han visa denna framsida som ljusbild på sina föredrag under år 1928–1931 fram till utgivandet av Livets Bog år 1932.

Under det ovan nämnda tecknet hade Martinus på denna framsidessymbol lagt till ett nytt element, nämligen två händer i en handtryckning som symbol för förlåtelse, vänskap och kärlek. Vid själva utgivandet år 1932 valde Martinus emellertid att ta med strålkorset på framsidan av Livets Bog (se symbol nr 41, Den eviga världsbilden, del 4).

Det tecken i brevet som Martinus år 1924 hade skickat till Krishnamurti, användes senare ett UTKAST till framsida av Livets Bog, Vid utgivandet valde Martinus inte det ovan nämnda tecknet, men strålkorset på framsidan .
se Framsida af Livets Bog i 1932. Vid utgivandet valde Martinus inte det ovan nämnda tecknet, men strålkorset på framsidan av Livets Bog (se symbol nr 41, Den eviga världsbilden, del 4).
  1. EN VIDAREUTVECKLING AV TECKNET ÅR 1978

En vidareutveckling av tecknet från utkastet till framsida av Livets Bog år 1928 med de fyra elementen trekant, hjärta, förlåtande handtryckning och strålhav, finner vi på symbol 23 från 1929 med titeln ”Den färdiga människan som Guds avbild och honom lik” (se symbol nr 23 i Den eviga världsbilden, del 2).

År 1978 ville Martinus att denna symbol skulle publiceras på framsidan av den nya planerade boken Tredje testamentet, som skulle presentera denna nya titel för offentligheten (se vidare Tredje testamentet och Den intellektualiserade kristendomen (i svensk översättning 2016 på Världsbild förlag).

På fotografiet från 1978 ses Martinus med ett första utkast till bokens framsida, där man ser att han inte har tagit med den nedersta delen av symbolen, kanske just för att fokusera på kristusprincipen med strålglorian, den förlåtande handtryckningen, trekanten och hjärtfiguren.

Martinus med sitt första utkast till framsida av boken om Tredje testamentet. Lägg märke till förlagsnamnet Borgen, och lägg märke till att detta inte är en framsida av Livets Bog. Foto: Inge Sørensen, Vanløse Alle 26 st.th., den 13 augusti 1978
Martinus med Introduktionsbogen Det Tredie Testamente, som han på det tidspunkt skrev som indledning til hans værk og som skulle udgives på Borgens Forlag. August 1978
  1. MARTINUS SISTA BESLUT

Martinus sista beslut handlade om det historiska offentliggörandet av titeln Tredje testamentet, som man kan läsa mer om i en artikel om utgivandet av Martinus 100 symboler (Kosmos nr 5/2015).

Lördagen den 7 mars 1981, dagen före hans bortgång på Frederiksberg hospital, beslutade Martinus att lägget med förklaringar till omslagets två symboler (nr 23 och 19), inte skulle med i den nya utgåvan, och därmed gav Livets Bog ut den 24 november 1981 på Borgens förlag utan någon som helst förklaring av den nya titeln Tredje testamentet.

I sina föredrag förklarade Martinus emellertid att hans verk, ”Martinus andliga vetenskap”, just var uppfyllelsen av den bibliska profetian om ”Kristi återkomst” i form av ”Hjälparen, den heliga anden”, och att hans samlade verk därför var Tredje testamentet (se Aage Hvolby i Kosmos nr 10/2009).

Det har påvisats att Martinus även kopplade bokens framsida till en kristusfigur på himlen för att uppfylla en annan biblisk profetia från Markus- evangeliet, 13:26: ”Då skall man få se Människosonen komma bland molnen med stor makt och härlighet” (Ole Therkelsen, Martinus och den nya världsmoralen, kap. 14, Världsbild förlag.)

publicerades det första symboliska tecknet på framsidan av Tredje testamentet, tack vare Martinus beslut om att symbol nr 23, ”Den färdiga människan som Guds avbild och honom lik”, med trekant, hjärta och strålhav, skulle finnas på framsidan av den kommande Borgen-utgåvan år 1981. Det var Martinus sista beslut som rörde hans verk.  Det symboliska tecken som Martinus skrev under sitt brev med, kom således att ingå i en ny världsupplysnings framsidessymbol under den världshistoriska titeln Tredje testamentet. Tredje testamentet, Livets Bog, del 1.
Titlen “Det Tredje Testamente” blev publiceret på forsiden af genudgivelsen af Livets Bog bind 1-7 på Borgens Forlag.

BIBELCITAT från “Det Tredje Testamente – Den Intellektualiserede Kristendom:

Kristus förutsägelse om kristendomens kommande livsförnyelse:
”Jag har mycket mer att säga er, men ni förmår inte ta emot det nu. Men när han kommer, sanningens ande, skall han vägleda er med hela sanningen; han skall inte tala av sig själv utan förkunna det han hör och låta er veta vad som kommer att ske. Han skall förhärliga mig, ty av mig skall han ta emot det han låter er veta. Allt vad Fadern har är mitt; därför säger jag att det är av mig han tar emot det han skall låta er veta. (Joh. 16:12–15).

Martinus havde ikke siddet ret længe, før han så et lysende punkt i det fjerne, og pludselig kom en kristusfigur til syne. Det var den danske billedhugger Bertel Thorvaldsens skulptur af Kristus, hvor han siger: “Kommer til mig” (Domkirken i København). – Figuren var lille og stod noget borte. Så blev det mørkt, og da det blev lyst igen, var figuren blevet levende og i naturlig menneskelig størrelse. Den var iklædt et gevandt af lysende små stjerner, næsten som en kåbe af diamanter. Det var kolossalt lysende, lyset var snehvidt, skyggerne var blå. Dette Kristus-væsen af blændende solskin kom ganske stille hen mod Martinus, der sad som lammet i sin kurvestol. Han så lige ind i en skikkelse af ild, der bestod af små lysende punkter, omtrent som ved en stjernekaster, blot var gnisterne meget mindre. Til sidst bevægede skikkelsen sig lige ind i Martinus’ krop, ind i hans indre. Her standsede den og blev stående. En vidunderlig ophøjet følelse betog Martinus, og lammelsen var forbi. /Ole Therkelsen
Kristus-skulpturen af Bertel Thorvaldsen (1770-1844). Københavns Domkirke og Thorvaldsens Museum. Martinus havde en lille gipskopi i sin lejlighed.

Thorvaldsens Kristus-figur

 

  1. TECKNET PÅ TREDJE TESTAMENTET, SOM UTGAVS ÅR 1981

Det första som Martinus skrev var en tacksägelse för det han hade upplevt med sitt kosmiska medvetande, och denna text blev i form av en ”Efterskrift” det sista som står i Livets Bog, del 7. Den första symbolen i Martinus skissbok från1924 blev på motsvarande sätt den sista symbolen, nr 100, i symbolverket Den eviga världsbilden, del 1–6.

På samma sätt publicerades det första symboliska tecknet på framsidan av Tredje testamentet, tack vare Martinus beslut om att symbol nr 23, ”Den färdiga människan som Guds avbild och honom lik”, med trekant, hjärta och strålhav, skulle finnas på framsidan av den kommande Borgen-utgåvan år 1981. Det var Martinus sista beslut som rörde hans verk.

Det symboliska tecken som Martinus skrev under sitt brev med, kom således att ingå i en ny världsupplysnings framsidessymbol under den världshistoriska titeln Tredje testamentet. Tredje testamentet, Livets Bog, del 1.

Det första hemliga tecknet från 1924 för den nya världsupplysningen som skulle utgå från Danmark, kom således till sist att ingå i den centrala delen av första sidan till Tredje testamentet, Livets Bog, det mest koncentrerade uttrycket för den nya världsupplysningen.

 

Översättning till svenska: Pernilla Rosell.

Svensk Kosmos nr. 8, 2016,
www.martinus.dk
www.martinusshop.dk
www.varldsbild.se
www.oletherkelsen.dk

Ole Therkelsen, Danmark

Menneskets seksuelle forvandling

Menneskets seksuelle forvandling
Foredrag på 48 min af Ole Therkelsen i Højbjerg, Aarhus den 12.11.2006

DET  TREDJE  KØN
Menneskets bevidsthed og seksuelle struktur er under en meget stor forvandling i disse århundreder. Det har Martinus beskrevet på over 500 sider i hele Livets Bog 5, bogen To slags kærlighed og Det Evige Verdensbillede 3, symbol nr. 33.

Allerede i 1932 i LB1 stk. 130-132 kommer Martinus ind på jordmenneskets seksuelle forvandling, der foregår i tre store trin: de lykkelige ægteskabers zone, de ulykkelige ægteskabers zone og ufrugtbarhedens zone. Denne udvikling fra dyr til menneske, fra egoisme til altruisme, fra partisk kærlighed og forelskelse til upartisk alkærlighed, følger naturlovene eller køreplanen for udviklingen.

Et nyt menneskes tilsynekomst i vore dage kan bl.a. konstateres ved, at mænd og kvinder begynder at ligne hinanden mere og mere. – Det maskuline vokser frem i kvinden, og det feminine i manden, hvilket er den organiske basis for den begyndende udvikling af kønnenes ligestilling. Udviklingen fra dyr til menneske er ifølge Martinus ikke alene en naturlig, men også en uomgængelig proces i skabelsen af “det færdige menneske i Guds billede”, der udgør et dobbeltpolet væsen med den maskuline og den feminine pol i fuldstændig ligevægt. Det færdige menneske elsker alle og har ingen favoritter, fordi dets dobbeltpolethed ikke længere har nogen mental organisk forudsætning for at kunne foretrække det ene køn frem for det andet. Guddommen, der er summen af alle levende væsener, er således i sig selv også dobbeltpolet.

 

Ole Therkelsen er international foredragsholder og forfatter. På CD’en følger vi årets gang i 2013 med Oles foredrag i Martinus Center Klint, i København og i provinsen. – Man kan høre 200 af Oles foredrag på seks sprog, dansk, svensk, engelsk, tysk, fransk og esperanto, på www.oletherkelsen.dk CD og bøger kan købes på www.martinusshop.dk © Ole Therkelsen 2014 Scientia Intuitiva
Lydbog med 48 foredrag af Ole Therkelsen i MP3-format. Forside Ole Therkelsen ved Öxaráfoss, Thingvalla i 2013.

          Den største overraskelse i Martinus Kosmologi må være, at der ifølge udviklingens love eller køreplan skal opstå et nyt køn – et tredje køn. Man tager det for givet, at når der i fortiden har været mænd og kvinder, når der i dag er mænd og kvinder, så vil der i fremtiden også blive ved med at være mænd og kvinder. Men ifølge Martinus skal der ikke blive ved med at være mænd og kvinder, der skal som sagt opstå et tredje køn! – Det tredje køn repræsenteres af det dobbeltpolede køn, der i sin fuldt udviklede tilstand har det maskuline og det feminine i en jævnbyrdig balance i bevidstheden. Hanner og hunner, mænd og kvinder er halvkønsvæsener, der lever i en gensidig afhængighed af hinanden.

Udviklingen af det gradvist mere dobbeltpolede menneske, der i sin slutfase bliver komplet og helt selvstændigt, viser sig statistisk set ved, at flere og flere voksne lever alene. Det er også den gradvise udvikling af dobbeltpolethed, der bevirker, at man efterhånden kan få sympati for sit eget køn. Ifølge Martinus’ analyser vil den dobbeltpolede bevidsthedstilstand på et senere tidspunkt i evolutionen også følges op af en ny dobbeltpolet organismetype. (Se LB5 stk. 1886-1918).

Martinus’ forudsigelse om udviklingen af det dobbeltpolede menneske vil kunne dokumenteres videnskabeligt ved at kortlægge bestemte egenskaber hos mennesket i historiens forløb. En sådan programmeret eller lovbundet udvikling fra det instinktive og enpolede dyr til det intellektuelle og dobbeltpolede menneske ligger helt uden for rammerne af darwinismen, der udelukkende baserer sig på tilfældigheder og den naturlige selektion. På dette område kan Martinus’ analyser af menneskets seksuelle polforvandling siges at være helt unikke, og de har som sagt de bedste muligheder for at kunne blive afprøvet ved videnskabelige undersøgelser.

 Enpolethed er krigens anatomi
Dobbeltpolethed er fredens anatomi

Bogen er både lærerig og underholdende læsning under overskrifter som f.eks.: Martinus får kosmisk bevidsthed, Krishnamurti som verdenslærer, Profetier om den danske verdenslærer, Pyramidens hemmelighed, Jordkloden – et levende væsen, Verdensstaten, Verdenssproget esperanto, Kærlighed til dyrene, Sygdom og helbredelse, Kristusmoralen, Kan evigheden forstås? og Kristi genkomst. Bogen viser konturerne af en ny kultur baseret på en ny verdensmoral og henvender sig til alle, der interesserer sig for politik, videnskab, filosofi, miljø, sundhed og fred. Bogen kan også læses som introduktion til hele Martinus’ livsværk Det Tredje Testamente.
Forside til Ole Therkelsens bog “Martinus og den ny verdensmoral”. 2. udgave, Scientia Intuitiva, 2016. www.martinusshop.dk

Herunder kan du læse videre i 11. Kapitel om kristusmoralen i min bog:
“Martinus og den ny verdensmoral”. /OleT

11.4   Det dobbeltpolede kristusvæsen

Ifølge Martinus’ analyser tilhørte Kristus det tredje køn, han var dobbeltpolet med den feminine og maskuline pol i fuldstændig ligevægt. (LB5 stk. 1892-1895). Selv om Kristus havde en mandskrop, var hans mentalitet fuldstændig dobbeltpolet og alkærlig. Dobbeltpoletheden er nemlig den organiske forudsætning for at kunne praktisere en helt upartisk kærlighed i form af næstekærligheden.

Analyserne viser, at alkærlighed og seksualisme udgør samme princip, og Martinus berører også flygtigt Jesu seksualitet på det sted, hvor han skriver, at Jesu hjerte ikke var en isklump. (Logik, kap. 36-37).

Martinus skriver ikke specifikt om hverken sin egen eller Jesu seksualitet, men hvis man vil vide mere om det, kan der henvises til den generelle analyse af det dobbeltpolede og kosmisk bevidste menneskes seksualitet i Livets Bog. (LB5 stk. 1900-1909).

I et foredrag understreger Martinus, at han også selv var helt dobbeltpolet med den maskuline og feminine pol i perfekt balance.

Martinus: “Jeg er dobbeltpolet, jeg er fuldstændig i balance. Jeg har den kosmiske bevidsthed.” (Foredrag i Klint 26. juni 1977).

En organisk forudsætning for at opnå fuld kosmisk bevidsthed er, at mennesket har de to seksuelle poler i balance, ingen ægteskabeligt indstillet mand eller kvinde vil således kunne få kosmisk bevidsthed. (DEV3 symbol nr. 33, Ægteskabet og alkærligheden, Artikelsamling 1, stk. 41.27-41.29).

symbol-no-66-det-dobbeltpolede-vaesen-martinus-instiut-wwwmartinus-dk
Symbol nr. 66 “Det dobbeltpolede væsen” af Martinus (1890-1981).© Martinus Institut. www.matinus.dk

Resumé af forklaring til symbol 66 – Mennesket i det fuldkomne tankeklima

Symbolet viser den strålende sunde menneskeorganisme i en tilstand, hvor det hele er normalt. Grundenergiernes farver er placeret over organismens forskellige dele, dog er instinktenergien i muskulaturen (rød farve) og hukommelsesenergien (indigo farve) i skelettet placeret nederst på symbolet.

Vi ser, at intuitionsenergien (blå farve) gør sig gældende nede i det seksuelle område og intelligensenergien (grøn farve) oppe i hjerneområdet. I hvert af disse to områder ses en figur. Den nederste symboliserer den ordinære eller primære pol, som har med det seksuelle at gøre. For manden er det den maskuline pol og for kvinden den feminine pol. Den øverste figur symboliserer den sekundære eller modsatte pol, som har med intellektualiteten at gøre: kunst, videnskab, humanitet og alle de mange menneskelige egenskaber. For manden er det feminine pol og for kvinden den maskuline pol. Det er denne pol eller det menneskelige i mennesket, der udvikler sig.

Den sekundære pol vokser nedad mod den primære pol, og de to poler skal vokse sammen og blive til ét. Det er disse poler, der bestemmer væsenets sjæleliv og tankegang. Det er nødvendigt at have polerne med i forklaringen, fordi de er med til at bestemme, hvad væsenet tænker, og tanken er med til at bestemme sundheden eller sygdommen i kroppen.

Mennesket vil først blive fuldkomment og opleve den store fødsel, når den sekundære pol er vokset ned og blevet jævnbyrdig med den primære pol.

Se Martinus’ egen symbolforklaring i Det Evige Verdensbillede, bog 5.
Se også udvalgte tekster i samme bogs anden del.

Martinus, Darwin og intelligent design

En ny revideret version, 2. udgave, af bogen “Martinus, Darwin og intelligent design – En ny evolutionsteori” af Ole Therkelsen er blevet udgivet på det danske forlag www.scientia-intuitiva.dk med webshop www.martinusshop.dk. Bogen kan også købes hos mig ved mine foredrag og kurser, venlig hilsen OleT

Bogen "Martinus, Darwin og intelligent design - en ny evolutionsteori" af Ole Therkelsen blev udgivet på Borgen forlag i 2007. 2. udgave blev udgivet i 2016 på forlaget www.scientia-intuitiva.dk. www.martinusshop.dk
Martinus, Darwin og intelligent design – en ny evolutionsteori. Ny bog af Ole Therkelsen

 

Forklaring til omslaget
I forbindelse med sit evige verdensbillede har Martinus (1890-1981) lavet en række symboler, hvor han bruger spektrets syv farver, som symbol på universets forskellige energiformer. Den religiøse tro er hovedsageligt baseret på følelse, symboliseret ved gul farve. Naturvidenskaben er baseret på intelligensenergien, symboliseret ved grøn farve, og Martinus Åndsvidenskab er baseret på intuition, symboliseret ved den blå farve.

Menneskeheden, der i århundreder har befundet sig i overtro og i troens epoke, er takket være intelligensens klare lys kommet ind i videnskabens eller intelligensens epoke. Men nu står menneskeheden på tærskelen til en ny intuitionens epoke, der vil blive baseret på åndsvidenskab. Bogens tre temaer symboliseres ved de tre farver, gul, grøn og blå.

Naturvidenskaben er baseret på intelligens eller tankeprocessen fra neden, mens åndsvidenskaben er baseret på intuition eller tankeprocessen fra oven, som Martinus udtrykker det.

Det humane menneske med balance mellem en udviklet følelse (gul) og en udviklet intelligens (grøn) begynder at få adgang til intuitionen (blå).

Trekanten i Martinus’ symbolsprog er et kendetegn for det evigt levende væsen.

 

Denne bog er udgivet på 8 sprog
1. Dansk
2. Svensk
3. Engelsk
4. Tysk
5. Kroatisk
6. Russisk
7. Spansk
8. Fransk

Мартинус, Дарвин и разумный дизайн Новая теория эволюции. Оле Теркельсен (род. 1948 г.), кандидат технических наук, по образованию химик и биолог. Многие годы изучает Космологию Мартинуса. С 1980 года прочел более 2000 лекций по Космологии в пятнадцати странах на шести языках. Большую часть из них можно услышать на сайте автора www.oletherkelsen.dk.
Martinus, Darwin og intelligent design – af Ole Therkelsen. På russisk. Martinus, Darwin i razumniy dizain. Мартинус, Дарвин и разумный дизайн. Оле Теркельсен

 

MARTINUS KOSMOLOGI, DARWINS EVOLUTIONSTEORI OG INTELLIGENT DESIGN-TEORIEN
Darwinismen tager udgangspunkt i en gradvis udvikling, der sker i kraft af mutationer og naturlig selektion. Intelligent design-teorien forsøger videnskabeligt at påvise, at der ligger en større intelligens bag skabelsen i naturen. Over for disse to teorier giver kemiker og biolog Ole Therkelsen en tredje forklaringsmodel på skabelsen af de komplekse organismer i naturen samt på livets oprindelse og beskaffenhed baseret på Martinus Kosmologi, skabt af den danske åndsforsker Martinus (1890-1981)

Martinus ser verdensaltet som et altomfattende levende væsen, hvor al livsoplevelse finder sted i kraft af en evig udvikling og skabelse. Martinus Kosmologi, der stort set har været overset i de seneste års skabelsesdebat, argumenterer for en evolution, der er baseret på de levende væseners egen bevidsthed og erfaringsdannelse samt på en universel intelligens og skabekraft. Martinus kan forene darwinisme og intelligent design efter følgende formel: Al udvikling er skabelse. – Al skabelse er udvikling. – Evolutionen er designet!

Bogen henvender sig til alle, der interesserer sig for udvikling og skabelse, hvad enten det er ud fra en naturvidenskabelig, åndelig eller religiøs synsvinkel. Bogen kan også læses som en introduktion til Martinus Kosmologi, også kaldet Det Tredje Testamente eller Martinus Åndsvidenskab.

 Ole Therkelsen

Ole Therkelsen (11 år) og Martinus den 15. juli 1959 ved Gardenparty på Villa Rosenberg, Klintvej 70, Klint, 4500 Nykøbing Sj. FOTO Herdis Therkelsen
Ole Therkelsen (11 år) og Martinus den 15. juli 1959 ved Gardenparty på Villa Rosenberg, Klintvej 70, Klint, 4500 Nykøbing Sj. FOTO Herdis Therkelsen

TEKST MELLEM DE TO BILLEDER

Ole Therkelsen (f. 1948) skriver på baggrund af sin naturvidenskabelige uddannelse og sit livslange engagement i Martinus Kosmologi. Siden 1980 har han holdt over 2.000 foredrag om kosmologien i femten lande på seks forskellige sprog, hvoraf flere kan høres på www.oletherkelsen.dk

 

DEN  TREDJE  LØSNING
af Ole Therkelsen

Debatten fra USA om darwinismen og intelligent design nåede Danmark ved årtusindskiftet.

Overskrifter som “Gud eller Darwin” florerer i artikler og læserbreve. Debatten om udviklingslæren og skabelsesteorien bærer præg af, at der kun er to mulige forklaringer: Darwinismen, der er en materialistisk udviklingslære, og en religiøs skabelsesteori, der i form af intelligent design er fremsat som en videnskabelig hypotese.

Intelligent design i USA er en religiøs bevægelse, der bekæmper et materialistisk livssyn bl.a. ved at modbevise Darwins teori om arternes gradvise udvikling. Darwin skrev nemlig, at hvis det kunne bevises, at der har eksisteret en kompleks organisme, som ikke er blevet formet ved successive små modifikationer, ville hans teori fuldstændig bryde sammen. Når man mener at have modbevist Darwin, konkluderer man, at der må være en anden årsag. Der må være en intelligent årsag – underforstået Gud. Imidlertid forklarer intelligent design-teorien overhovedet ikke, hvordan den intelligente skabelse har fundet sted. Men officielt fremføres intelligent design som en videnskabelig hypotese, helt uafhængig af Bibelen og al religion. Hvis intelligent design-teorien var videnskabelig, ville man kunne undervise i intelligent design i biologitimerne.

De to mest fremtrædende fortalere for intelligent design i USA er biokemikeren Michael Behe, der har introduceret begrebet “irreducibel kompleksitet”, og filosof og matematiker William Dembski, der har introduceret “specificeret kompleksitet”. Begge argumenterer for, at cellens komplekse biokemiske systemer ikke kan være opstået ved en lang række tilfældigheder eller mutationer, hver med sin udtrykkelige overlevelsesfordel. Et komplekst system fungerer først, når alle dele er på plads, hvilket medfører, at de enkelt forekommende mutationer før alle delene er på plads ikke kan give den øjeblikkelige overlevelsesfordel, som darwinismen kræver. I biokemien findes der mange argumenter for et intelligent design, og mig bekendt har videnskaben endnu ikke kunnet gøre rede for, hvordan livet er opstået, og hele cellens biokemi er kommet på plads.

Den moderne udviklingslære baserer sig på mutationer og naturlig selektion. Teorien om den naturlige selektion kan sammenfattes i fire punkter: – 1. Organismerne producerer mere afkom, end der rimeligvis kan overleve. Dermed er kampen for tilværelsen et uundgåeligt faktum. – 2. Den enorme variation i naturen er stort set genetisk betinget. – 3. Jo bedre en vis organisme er tilpasset til at leve i sit miljø, desto større muligheder har den følgelig for at videregive og sprede sine positive overlevelsesegenskaber. – 4. Ved denne udvælgelsesmekanisme tenderer de positive egenskaber til at blive akkumuleret og de negative til at blive frasorteret. Darwins evolutionsteori i en nøddeskal er: Mutation > variation > selektion > akkumulation > evolution.

Ifølge evolutionsteorien udgør samspillet mellem mutationerne og selektionen således udviklingens drivkraft. Selv om darwinismen i sin enkle form måske er rigtig nok, kan den ikke nødvendigvis forklare al ting. Selv om alle biologiens fysiske observationer er korrekte nok, er det ikke noget bevis på, at spekulationerne i årsagen til udviklingen også er korrekte. En ting er at konstatere evolutionsmekanismen, noget helt andet er at begrunde årsagen eller forklare drivkraften. Uden benægtelse af denne mekanisme kan der argumenteres for, at de levende væseners egen bevidsthed er drivkraften i evolutionen. En fysisk mekanisme i en maskine eller i naturen kan udmærket eksistere som en virkning af bevidsthed. En bevidsthedsbaseret udviklingslære udelukker nemlig ikke mutationens nødvendighed. Mutationerne er nødvendige for at lave de for en højere udvikling krævede tekniske forbedringer i den fysiske organisme. I matematik lærte jeg at skelne mellem en nødvendig og en tilstrækkelig betingelse. Mutationer er nødvendige, men ikke tilstrækkelige til at føre udviklingen fremad og opad.

Både darwinismen og intelligent design er efter min mening meget forenklede hypoteser. Livets og det levende væsens essens og agens mangler totalt. – En tredje og perspektivrig løsning præsenteres imidlertid af den danske åndsforsker Martinus (1890-1981) og hans omfattende åndsvidenskab eller kosmologi på ca. 8000 sider, som helt er blevet overset i den offentlige skabelsesdebat. Ligesom Darwins bog om arternes oprindelse i 1859 udgjorde et kvantespring i forståelsen af dannelsen af de komplekse organismer, udgør Martinus’ udviklingslære et tilsvarende nyt kvantespring i vore dage.

Inspireret af debatten om Darwin og intelligent design har jeg på baggrund af min uddannelse som kemiker og biolog og mit livslange kendskab til Martinus Kosmologi skrevet bogen “Martinus, Darwin og intelligent design”, der redegør for en meget omfattende og komplet kosmisk udviklingslære, der begrunder både darwinismens og intelligent designs lokale position og berettigelse. Når debatten mellem teologer og biologer har kunnet rase i 150 år siden udgivelsen af “Arternes oprindelse” i 1859, skyldes det, at begge fløje har en partiel god sag.

Martinus’ tredje løsning viser, at det ikke drejer sig om et “enten eller”, men i stedet om et “både og”. Han påpeger, at skabelse og udvikling er uløseligt knyttet sammen: 1. Enhver skabelse går gennem flere udviklingstrin. 2. Enhver udviklingsproces er en skabelse. Både skabelsen og evolutionen er udtryk for en bevidsthedsbaseret, men dog gradvis udviklingsproces! – Den levende natur bruger evolutionen som et redskab i den igangværende bevidsthedsbaserede udviklingsproces, der ifølge Martinus skulle føre frem til skabelsen af det fuldkomne menneske. Den virkelige drivkraft i evolutionen skulle være en af materien helt uafhængig, altid tilstedeværende og konstant eksisterende individuel bevidsthed med vilje og evne til udvikling.

Biologerne mener, at der findes selviske gener, der har et egoistisk ønske om overlevelse. Udtryk som det stærkeste handyrs gener vil overleve, høres ofte. Men hvordan skulle et dna-molekyle eller fysisk gen kunne have et sådant ønske? – Et ønske om overlevelse kan umuligt være en egenskab ved den fysiske materie eller tilfældige reaktioner. Hvordan skulle en fejlkopiering i dna-strengen, en såkaldt mutation, kunne have fået et sådant ønske? – At generne eller den fysiske materie skulle besidde en selviskhed og et ønske om overlevelse er en antagelse, der mig bekendt ikke er bevist. – Det er en som videnskab forklædt religiøs antagelse! – Den materialistiske videnskab er religiøs, fordi man tror på, at den livløse materie er ophav til livet. Man tror på, at materien er identisk med livet. Man tror på døden og på materien.

Martinus Kosmologi ser ikke viljen til overlevelse som en fysisk materieegenskab, men som en egenskab ved bevidsthedsfænomenet, der eksisterer helt uafhængigt af den fysiske materie. Det er ifølge Martinus bevidstheden, der bruger materien og ikke omvendt! –

Et af filosofiens største problemer er netop relationen mellem krop og ånd, mellem materie og bevidsthed. Martinus har i sit hovedværk Livets Bog 1-7, givet sit bud på dette problems løsning, især under emnet “Kosmisk kemi” på 800 sider i hele Livet Bog, bind 2-3. Meget kort kan bevidsthed defineres som evnen til at opleve og til at handle og manifestere sig. Bevidsthed er altså evnen til at manipulere og bruge materien. Materien ses altså ikke som identisk med livet, men som materiale for bevidstheden. Kroppen og bevidstheden er to forskellige ting. Når bevidstheden er i kroppen, har vi et levende væsen, og når bevidstheden forlader kroppen har vi et lig. Ligesom videnskaben mener Martinus, at energi har en evig eller konstant eksistens. At noget ikke kan blive til af ingenting, og at noget ikke kan blive til ingenting er noget af det mest grundlæggende i Martinus Kosmologi. Det indebærer, at livet og bevidsthedsfænomenet ligesom energien også har en evig eller konstant eksistens. Det er lige så umuligt at forklare, at bevidsthed kan opstå af noget livløst, som det er at forklare, at energi kan opstå af ingenting.               Biologien angiver rent materielle årsager til evolutionen, og forklarer livs- og bevidsthedsfænomenet som egenskaber ved den fysiske materie. Den komplekse organiske natur skulle således have en immanent årsag i form af en i materien iboende egenskab. Planer, ideer, erfaringer, og andre bevidsthedsmæssige faktorer skulle således ifølge videnskaben ikke spille nogen rolle i evolutionen. Det afvises totalt, at evolutionen skulle kunne have en transcendent eller usynlig bevidsthedsmæssig årsag, der ligger uden for den fysiske materie.

Udgangspunktet for Martinus’ kosmiske udviklingslære er imidlertid evige årsager i forbindelse med eksistensen af det evigt fungerende liv, der er i besiddelse af en evig vilje og evne til udvikling. Titlen på kap. 13 i min nye bog er “Livets evige indsamling af information”, hvor der i detalje forklares, hvordan resultatet af alle planer og ideer, oplevelser og erfaringer, af al træning og øvelse ved en særlig evne kan akkumuleres i bevidsthedsmæssige strukturer, der siden ved en “bevidsthedsmæssig selektion” af mutationerne kan overføre denne tidligere indhøstede viden og kunnen til generne. Ved en bevidsthedsmæssig selektion kan selvindsamlet og teoretisk information downloades i en fysisk virkelighed i dna-molekylerne. Og her er vi nået til grundlaget for, at et intelligent design kan føres ud i en fysisk virkelighed uden nogen guddommelig mirakelskabelse! – Ved den åndelige selektion udvælges de gener, der er i resonans eller på bølgelængde med bevidsthedsmæssige energier.

Bevidsthedens evige skabeevne, der overlever den fysiske krops undergang, udgør et morfogenetisk kraftfelt, der ad elektrisk, magnetisk vej kan virke ind på den fysiske materie, bl.a. ved at downloade information i dna-molekylerne. Muterede gener med korrespondance til bevidsthedens skabeevne vil blive udvalgt og overleve, mens gener med mutationer uden bevidsthedsmæssig understøttelse vil forsvinde fra genpuljen. Ifølge Martinus’ åndsvidenskab er der altså tale om en åndelig udvælgelse af de mest overlevelsesdygtige gener. Darwins naturlige selektion har således ikke sin rod i den fysiske materie, men derimod i en åndelig selektion af generne. Den store informationsophobning i dna-molekylerne skyldes altså ifølge Martinus ganske enkelt det levende væsens egen indsamling af information. Kan en udviklingsteori være mere logisk?

Er det ikke mærkeligt, at biologien forklarer, at livet starter med dna-molekylernes ufattelig store mængde viden og information, som kommer ud af den blå luft ved tilfældigheder, og at den igennem hele livet indsamlede viden og erfaring blot forsvinder ud i den blå luft, når man dør. Informationen i dna’et er altså kommet ud af et intet, og al den ved livets ende indsamlede information forsvinder ud i et intet. – Information opstår ved tilfældigheder, og al indsamlet information går tabt! – Er det ikke nærmest at sammenligne med et absurd teater?

Hovedhjørnestenen i den materialistiske opfattelse er, at mutationer og tilfældigheder er basis for al udvikling. Kun uintelligente årsager kan anses for at være videnskabelige. Der er således ikke plads til en mening med evolutionen. Konsekvensen af denne tilfældighedsteori bliver jo, at livet er meningsløst, og at vi alle må acceptere at leve med denne meningsløshed.

Martinus mener, at udviklingen ikke er et resultat af tilfældigheder, men derimod af et bevidsthedsliv med erfaringsdannelse og akkumulation af information. Således vil ingen oplevelse, erfaring, træning eller øvelse være spildt i forhold til evolutionen. Udviklingen går fremad, fordi individets erfaringssum hele tiden vokser. Se, det giver livet mening! – Der findes ingen anden logisk forklaring på både skabelse og udvikling end tanker, oplevelse og erfaring. Det gamle ord, øvelse gør mester, viser sig således at være kernen i al evolution.

Ilya Prigogine, Erich Jantsch og Jesper Hoffmeyer søger også efter en tredje forklaring på dannelsen af de komplekse organismer i naturen. Her fremføres det, at naturen er selvorganiserende. Men selv om man bruger der fine ord “selvorganiserende” forklarer det i virkeligheden ingenting! – Biologien kan ikke angive nogen som helst logisk årsag til livets opståen og organiseringen af de komplekse organismer i naturen! – Man angiver selvorganisering og tilfældigheder som årsag til livets opståen og strukturering, men det er ingen forklaring. Tilfældigheder og selvorganisering er lig nul forklaring. Og så kunne man spørge sig: Kan man tillade sig at kalde noget for selvorganiserende og tilfældigt, fordi man ikke kan finde årsagen til det – og så bagefter erklære, at det er videnskab? – Men tilfældigheder og meningsløshed virker åbenbart for de fleste som en mere acceptabel forklaring end årsags- og virkningsloven.

Ifølge Martinus er evolutionen ikke styret af tilfældigheder, men den er et produkt af bevidsthed og lovmæssigheder. Martinus’ analyser viser, at evolutionen er ikke alene lovbunden men også designet. Med sit kendskab til principperne og lovene for udvikling har det været muligt for Martinus at forudsige udviklingens retning mod det fuldkomne menneske.

Ole Therkelsen, cand.polyt et scient,

www.oletherkelsen.dk
www.saxo.com
www.varldsbild.se
www.martinusshop.dk